Følg

Hvordan laver man en webreservation / et salgslink?

Start med at gå ind på http://boxoffice.billetlugen.dk/

Her skal du logge ind ved at indtaste din e-mailadresse og dit kodeord:

Herefter vælger du det arrangement, du gerne vil lave en reservation til. Du kan finde arrangementet ved at søge på navnet eller datoen:

Dobbeltklik på det arrangement, du ønsker. Så kommer du ind på selve arrangementssiden.

Herefter går du ind og vælger den/de plads(er), der skal reserveres, og markerer dem:

Herefter trykker du på ”Reservation” i nederste, højre hjørne:

Efterfølgende popper der en boks op, hvor du kan søge efter de kunder, som allerede er registreret i systemet i fald de før har købt billetter hos jer. Man kan f.eks. søge på navnet, telefonnummeret, e-mailadressen og herefter vælge kunden ved at dobbeltklikke på deres navn:

Har kunden ikke tidligere købt billetter hos jer, kan du her også trykke ”Ny kunde”:

Ved oprettelse af en ny kunde er det obligatorisk at udfylde alle felter med informationer. Det er dog ikke nødvendigt at udfylde kundens tilhørsforhold:

Efterfølgende trykker du på godkend.

Der skal efter aftale med kunden registreres en dato, hvor forinden billetterne skal betales – som regel maks. tre dage. Herefter udløber reservationen. Det er muligt at gå længere frem i kalenderen ved at bruge pilene ved siden af måneden. Tryk derefter godkend.

Der skal altid skrives en kommentar om, hvorfor billetterne er reserveret under ”Beskrivelse”, og at det er efter aftale med dig:

Du skal ikke trykke godkend endnu!

Når du har gjort dette, skal du ændre salget fra et BoxOffice salg, til et websalg:

Herefter trykker du på godkend.

Reservationen ligger nu som en webreservation, men kunden har ikke modtaget linket endnu, som de kan betale igennem.

Du skal derfor gå videre til fanen ”Info” og herefter vælge ”Generér ordrelink”.

Herefter popper en ny side op, hvor du skal trykke godkend. Så får du nemlig muligheden for at klikke på ”Send mail”.

Nu får du vist hele den e-mail, som kunden vil modtage. Herefter klikker du blot ”Send e-mail”. Det er muligt at skrive en særskilt besked til kunden under ”Additional message”.

Nu er e-mailen med reservationslinket sendt til kunden!

OBS! Husk at notere ordrenr. ned. Du skal selv ved ordrens udløb tjekke, om reservationen er betalt. Er den ikke det, skal den slettes, så billetterne igen frigives.

 

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt
Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer

Drevet af Zendesk