Følg

Venuepoint Learning

Ønsker du et større indblik i systemerne, trænger du til at finpudse dine færdigheder, er det længe siden, du blev oplært, eller vil du bare gerne have en introduktion til nogle af de nye funktioner?

Der er mange gode grunde til at deltage i Venuepoint Learning!

Venuepoint Learning afholdes ca. en gang i kvartalet med forskellige emner, hvor du kan deltage i en dag med uddannelse i Venuepoints systemer, vidensdeling med andre brugere og workshops m.m.

Der afholdes events i både København, Jylland, Norge og Sverige. Du vælger selv det sted og dermed sprog, du ønsker at deltage på - du kan blot ændre sprog i øverste venstre hjørne af siden.


PROGRAM

Hvad er fordelen ved at allokere billetter til mit arrangement, og hvordan gør jeg det? Jeg vil gerne oprette lukkede links til pre-sale m.m., men jeg ved ikke hvordan? Kan jeg på en nem og hurtig måde med minimale omkostninger selv distribuere billetter til sponsorer m.v.? Få svar på alt dette og mere, og lær hvordan du hurtigt og nemt kan administrere dine billetsalg.
Der vil blive gennemgået emner som:

  • Allokationer: Lær hvor let du selv kan låse houseseats, presse, mixer og spærrede pladser på dine events.
  • Billetprint: Lær hvor let du selv kan sende en ordre med billetter til dine samarbejdspartnere på mail.
  • Webreservationer: Lær hvordan du lave en ordre med betaling, så modtageren kan gå ind og betale den online.
  • Opret lukkede links: Lær hvordan du via lukkede links kan tilbyde rabatter/tilbud til via lukkede salgskanaler - f.eks. personale, fanklub, samarbejdspartner etc. 

Hvornår: 
Mandag d. 16. november kl. 10.00 - 15.00 (ankomst 09.30)

Hvor:
Musikhuset Aarhus, 8000 Aarhus C. Indgang via Skovgaardsgade 2C.

ELLER

Hvornår: 
Onsdag d. 18. november kl. 10.00 - 15.00 (ankomst 09.30)

Hvor:
Nordisk Film, Mosedalvej 14, 2500 Valby. Henvendelse i receptionen.

OBS! Henvendt udelukkende til BoxOffice-brugere, der arrangerer og/eller opretter events.


TILMELDING

Tilmeld dig til Venuepoint Learning på vores websites, og send gerne videre til dine kolleger:

Danmark: billetlugen.dk

Norge: billettportalen.no

Sverige: biljettforum.se

Bemærk, der er et begrænset antal ledige pladser til Venuepoint Learning. Tilmelding efter først-til-mølle princippet og derefter er der mulighed for at skrive sig på venteliste. Din tilmelding er registreret, når du har modtaget en bekræftelse på e-mail.

Deltagelse er gratis.

 

Har du spørgsmål til Venuepoint Learning, er du velkommen til at kontakte Venuepoint Support.


AFHOLDTE SESSIONS

BOXOFFICE BASICS

Undervisning i/genopfriskning af basisfunktionerne i VP BoxOffice – fx hvordan du selv opretter events, trækker rapporter med salgstal etc.
Få insider tips til lukkede links og andre muligheder for mersalg.

 

NEW MARKET PLACE

Venuepoint introducerer en ny webportal og skifter derfor også til et nyt Content Management System. Lær hvordan du bruger det til oprettelse af events og få indblik i de mange nye funktioner.

 

VP BASICS: BOXOFFICE OG CMS

På de forrige VP Learning sessions har deltagerne haft mulighed for at sende os ønsker og idéer til årets første VP Learning. Vi takker for forslagene og kan derfor indbyde til en dag, der om formiddagen byder på en gennemgang af de grundlæggende funktioner i VP BoxOffice inkl. tips og tricks til systemet.

Der vil om eftermiddagen være introduktion til vores nye website og CMS, hvor der vil være mulighed for at høre mere om de mange nye muligheder for promovering af dine events.

Ønsker du kun at deltage i anden halvdel af Venuepoint Learning, er der ankomst kl. 13.00 efter frokost. Vælg da venligst billettypen "Halvdagsbillet".

 

RAPPORTER OG AFREGNINGER
Tag din kollega fra Økonomi i hånden og kom til VP Learning, hvor vi både går i dybden med de mest anvendte rapporter og afregningerne, som I modtager enten ugentligt eller efter endt arrangement.
Der vil blive gennemgået emner som:

  • Afregninger: Få en gennemgang af, hvordan fungerer det med løbende/slutafregninger og lær din afregningsrapport at kende.
  • De mest brugte rapporter, såsom:
  • Salgsrapport/Salgsoversigt: Samlet overblik over alle dine solgte billetter i antal/kr.
  • Udvidet salgsrapport: Udvidet overblik over dine solgte billetter med indikation af billettyper, priszoner og sektioner.
  • Kunderapport/Kundeliste: Fuldt overblik over dine kunder er pr. event i forhold til demografi samt kontaktinfo.
  • Allokationsoversigt: Overblik over hvilke pladser, der er allokeret, hvorfor de ikke er i salg, og beskrivelse af hver eneste allokationsformål.
  • Rapportforsendelse: Du har mulighed for at lette dine arbejdsopgaver ved at sætte rapporter op til automatisk forsendelse til chefer, samarbejdspartnere og kolleger.

 

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt
Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer

Drevet af Zendesk